fredag den 10. august 2007

"På pinden igen"

Så er jeg tilbage igen, efter at have skiftet virkeligheden ud med vikingetiden i 3 uger.
Jeg mangler en del af mine 23 ting, men føler ikke jeg er i stand til at indhente det lige nu, det er ærgeligt, men jeg har for travlt. I stedet må I nøjes med et billede fra Storholmen, som er en vikingby der ligger 13 km. nord for Norrtälje i Midtsverige

tirsdag den 29. maj 2007

Uge 7

Nu har jeg været inde og lege lidt på Catalog Card, og det er da også sjovt. Jeg sætter lige et par billeder ind bare for sjovt

Last.fm

Ja så nåede jeg lige at få oprettet mig på last.fm, det var lige på falderebet.
Men det er nu meget sjovt, så når jeg får noget mere tid, så vil jeg prøve noget mere.
Det var bare lige det.....

tirsdag den 22. maj 2007

Frustration

Uhhhhhhhh hvor er det irriterende at jeg ikke har tid til at gå i gang med denne uges opgaver. Håber jeg får tid sidst på ugen.
Meeeeeeeeeeen nu er der kun 14 dage til det er "vikingetid" og vi drager mod Island (igen igen).
Jeg sætter lige et billede af min man på siden. Det er godt nok fra Grønland, men det er sådan han ser ud når vi er højt mod nord.

torsdag den 10. maj 2007

Library Thing

Ja, så er jeg igang med denne uges opgave, og er oprettet i "Library Thing". Jeg har fået en bog i mit bibliotek, men jeg har endnu ikke noget i "hadebogen". Det må vente. Jeg sætter lige et billede af "min bog" her på siden også.

tirsdag den 8. maj 2007

Næste uges opgave!!!!

Denne uges opgave, har jeg kun lige haft tid til at snuse til, men næste uges opgave wouv siger jeg bare.
Jeg var så heldig, at en kollega tog min mp3 med ud til mig på biblioteket.
Da jeg kom hjem, var min yngste søn på 23 der, og han er ellers ikke sådan at imponere. Han har sit eget musikstudie, bærbar mac, i-pot osv. osv. Men han blev imponeret og misundelig gjorde han, da han så maskinen. "Den er for sej måbse" sagde han, og så fik jeg ellers et foredrag om hvad den kan. Det kan jeg desværre ikke huske på nuværende tidspunkt, men jeg glæder mig til næste uge når vi skal i gang, og om ikke andet, ved jeg da hvor jeg kan få hjælp.
Det var bare lige det....

torsdag den 3. maj 2007

Msn

Jeg har været på msn i flere år, og det er for mig en rigtig god ting, da jeg har venner og bekendte i hele verden.
Vi bruger det også på Ø, så i stedet for at ringe rundt, skriver vi sammen. Det er ofte tidsbesparende. Så velkommen til alle nye på msn.